Værktøjskassen er fyldt op af den samme mor og far. Vi kender hinandens holdninger, stil, svage punkter og stærke sider. Vi er pot og pande, men samtidig som nat og dag – hvilket gør os til det stærkeste hold.
Jeg er lillesøsteren, Stine. Den fjollede, kreative, lidt ustrukturerede, men passionerede designer, mor, kone og selvfølgelig søster. Jeg bor på en gammel, nyrenoveret gård, på landet med min seje mand Torben (ejer af GROFT) og mine to lækre rollinger Edith og Ernst.
Jeg har arbejdet som designer, trend researcher og print designer ved Bestseller i 11 år. Sideløbende har jeg snust til branding og haft mindre logo-opgaver. Her mærkede jeg tydeligt mit kald, så da muligheden bød sig i 2021, sprang jeg ud som selvstændig med firmaet KIEL HVIID – identiteter, ideer og illustrationer.
Udover at være landet på den rette hylde, er jeg også så heldig at have verdens bedste “partner in crime” storesøster Mette. Med vores collab KIEL KIEL kan vi alt (…i hvert fald næsten).
Jeg hedder Mette og bor ude midt på en mark på et gammelt landsted, med min dejlige mand Kasper og vores to krudtugler Andrea og Arthur.
Jeg har arbejdet for Bestseller i 13 år, men har altid drømt om at være min egen chef og har siden 2020 været selvstændig. Min lille grafiske virksomhed A2 grafisk har alle slags kunder og min hverdag er aldrig den samme – og dét elsker jeg!
Sideløbende med A2 grafisk, samarbejder jeg med verdens bedste lillesøster og vi har startet KIELKIEL collab’et, da vi sammen kan tilbyde en bred palette af det vi begge to er stærkest i.
Er der er go’ kemi, kan der opstå den
fineste magi… Vi brænder for de projekter hvor samspillet spiller!
Vi vægter at skabe overblik og sammenhæng højt,
i alt hvad vi laver – hele vejen rundt.
Vi trives ikke med duggede ruder. Vi siger tingene som de er og der gemmer sig ikke noget mellem linjerne.
Man kan ikke altid alting og vores fokus og forcer ligger i det visuelle. Men vi ved at blandt andet strategisk markedsføring, SEO og tekstforfatning kan have stor betydning for en virksomhed. Mange gange berører vi flere af de vigtigste emner, men ser vi behov for dybdegående eller yderligere neddyk heri, kan vi hjælpe med at sætte de rigtige folk på sagen.